Af Susanna Egholm Jensen, 7. kl. og Thea Steenstrup Haugaard, 7. kl.
I Skodborg har vi et spring og rytmehold, som består af en masse unge mennesker, som elsker fællesskabet ved gymnastik. I år er vi 19 på holdet i klassetrinet 6.-9. kl.
På vores hold har vi et godt og sjovt samvær. Vi har det altid sjovt og hyggeligt, men selvfølgelig er det også seriøst og hårdt.
I denne sæson har vi haft to træningsweekender; én i Vejen og én i Skodborg. I november havde vi en træningsweekend i Vejen Idrætscenter, hvor vi fik mulighed for at prøve de gode springerfaciliteter. Det er fedt, at dem, som ikke er så gode til spring, kan få lov til at få øvet sig, uden der bliver grinet af dem. Man skal ikke være bange for at springe, eftersom vi har vores fantastiske springtræner Jeppe Fogh. Den første weekend i februar skal vi afholde vores 2. weekendtræning, hvor vi skal have trænet vores opvisningsprogram igennem.
Til weekendtræningerne træner rytmerne for det meste deres serier igennem for at få dem helt på plads. Det er hårdt, men det hjælper og gør, at det ser bedre ud. Selvom weekendtræningen mest består af spring og serier har vi altid en masse sjove aktiviteter om aftenen, fx har vi spillet battle, hvor man er to hold, som kæmper imod hinanden.
Opvisningerne er selvfølgelig det bedste. Det, at man har trænet så lang tid og endelig får lov til at vise det frem, er sæsonens højdepunkt. Der er meget hård træning op til opvisningerne, men når man står på gulvet, er det den fedeste følelse. Vores serier bliver altid fede på grund af vores dejlige og gode træner Anine Elgaard, som har en masse god erfaring med serier, fordi hun også altid selv har gået til gymnastik.
Vi glæder os meget til opvisningerne, som ligger lige rundt om hjørnet. Vi skal bl.a. opvise til Nustrupstævne d. 25. februar, i Vejen d. 3. marts, i Skodborg d. 9. marts og i Rødding.