I denne kolde tid tænder vi nogle gange et lys for at give lidt ekstra varme. I store områder i Ukraine er det den eneste varmekilde og den eneste mulighed for lys, når infrastrukturen er bombet synder og sammen.
Vi har i Skodborg Kirke besluttet, at vi også vil samle stearin-rester til fordel for Ukraines befolkning.
Vi samler resterne sammen, og når mængden er stor nok, vil det blive afhentet og omsmeltet til lys.
I kan aflevere resterne i spanden placeret i våbenhuset, det kan gøres i forbindelse med gudstjenester, eller når der er personale på kirkegården.
Med venlig hilsen
Menighedsrådet
Kirkerne i Provstiet er blevet kontaktet af Elena Korolyova, en herboende ukrainer og aktiv i organisationen ”Bevar Ukraine”.
“Bevar Ukraine” er en dansk-ukrainsk forening, som blev stiftet i 2014, da krigen i Ukraine brød ud. Siden 2014 har vi allerede sendt 130 lastbiler med hjælp til Ukraine, og siden invasionen i februar
sender vi mindst én lastbil om ugen. Vores formål er at yde humanitær hjælp til befolkningen i Ukraine, bl.a. til internt fordrevne, hospitaler, plejehjem, børnehjem og handicappede.