For 11. gang åbnes dørene traditionen tro igen til en flot udstilling på Jels Voldsted.
Det er lørdag den 26. og søndag den 27. november. Begge dage fra kl. 10.00 til
16.00, og der er fri entré.
Den smukke glassal, med udsigt til søen, er flot pyntet op med et stort juletræ.
Kreative lokale ”kunsthåndværkere” udstiller og sælger deres unikke smukke håndlavede ting, bl.a. glaskunst, genbrugsjuveler, dekorationer, ting i træ, tekstiler, strik, hækling og vævning, papirmageri, pil, filt, kort, honning, beton m.m.
Troldkærskolen har åbent i cafeen med salg af æbleskiver, gløgg, suppe m.m..
Lad turen gå til Jels Voldsted og nyd de smukke omgivelser.
Adressen er Koldingvej 2, Jels, 6630 Rødding.