Pædagogiske værdier

Pædagogiske værdier

Pædagogik handler om at gøre værdier gældende i teori såvel som i praksis.

Vi ser værdier som et bevægeligt begreb; velvidende at der hele tiden sker nyt, som vi skal forholde os til i forhold til den tid, vi lever i, de børn og familier vi arbejder med, og de politikker vi følger.

 Overordnet handler pædagogiske værdier om:

– Omsorg som grundlæggende for det pædagogisk arbejde. Omsorg er lig med begreberne empati, tryghed, tillid og ansvaret for den anden.
Ligeværd, praksis tager udgangspunkt i menneskers ligeværd og relationer. Ligeværd kendetegnes ved dialog, anerkendelse, respekt og tolerance.
– Professionel integritet karakteriseres ved værdier som høj faglighed, ansvarlighed, troværdighed og åbenhed.
– Social retfærdighed set i professionel praksis som rammende for retfærdighed og demokratiske værdier; inddragelse, mangfoldighed, fællesskab og rummelighed. 

Personalet i Skodborg Børnehave har arbejdet med værdier som ”Livsglæde” og ”Tryghed”. Det er ord, som synliggør de værdier, vi finder væsentlige i det daglige arbejde med børnene. I processen var det vigtigt for os at bearbejde begreberne hver for sig, men i praksis hænger de naturligt sammen.

KLIK HER for at læse om de pædagogiske værdier