Grundlovsfest i parken i Skodborg

Program for dagen:
14.30 underholder Harmonikahyggerne.
15.00 brandværnsorkestret spiller og indmarch med spejderne
 Velkomst ved Henny Schøler
Grundlovstale af mf. Troels ravn
Fællessang
Skodborg Børnekor synger

Pølser, øl og sodavand kan købes.

Alle er velkomne

Foreningerne i Skodborg

Igen i år står foreningerne i Skodborg sammen om at fejre Grundloven, og som vanligt foregår det i Parken. Siden 1997 er denne dag blevet husket og fejret i Skodborg. I de første år foregik det på Hermansens Høj ved Kongeåen, hvor juni måneds fortryllende indgang til sommeren kom til sin fulde ret, men siden 2002 i Parken. Der er også smukt ved søen og de blomstrende rododendron, og det er lettere tilgængeligt for alle.

Det er blevet tradition, at Harmonikahyggerne tager imod med deres spil en halv time før mødet begynder kl. 15. Så marcherer Brandværnsorkestret ind med fuld musik og byens spejdere følger efter med fanerne.

Grundlovstaler er i år medlem af folketinget for socialdemokraterne Troels Ravn.

Som noget nyt i år vil Skodborg Børnekor synge efter fællessangen.
 
Ingen Grundlovsfest uden grillpølser, øl og sodavand. Tag en stol eller tæppe med og pak kaffekurven til en god eftermiddag.

Foreningerne i Skodborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.