Gå ikke glip af Åben Landsby i Skodborg den 18. juni!!

I øjeblikket arbejder en gruppe aktive fra Lokalrådet, Skolebestyrelsen, Børnehaverne på at stable et Åben Landsby-arrangement på benene. Det er nu fire år siden, vi sidst havde Åben Landsby i Skodborg, og på opfordring fra flere sider har Lokalrådet i Skodborg besluttet, at så måtte det være i år, vi skulle forsøge igen.

Et spændende program!
Programmet er næsten på plads og vil blive annonceret i dagspressen i meget nær fremtid.

Du vil blandt mange andre spændende ting kunne opleve MEK PEK på Basarpladsen i skolegården, og om aftenen får vi besøg af FINN NØRBYGAARD.

Traditionen tro vil vi starte med gudstjeneste i Parken, hvis vejret er med os, er morgenmad, mange spændende aktiviteter for børnene, åbent hus arrangeret af virksomheder i byen, og du kan besøge et landbrug.

Igen i år er arrangementet sponsoreret af en række virksomheder og foreninger, som vi præsenterer i annoncen!

Hold godt øje med dagspressen og sæt et stort kryds i kalenderen!

Venlig hilsen
Gruppen bag Åben Landsby

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *